Vi tilbyder frokostordninger, catering og kantinedrift i hele Nordjylland og det nordlige Midtjylland. Vores vision er at tilbyde gode råvarer, god mad lavet fra bunden og god service til gode priser.
Med et solidt nordjysk fundament er vi tæt på vores kunder geografisk, men vi er også i tæt kontakt med dem.
Vores kunder er vidt forskellige, og derfor er vores største opgave at lytte til ønsker, være fleksible og tilbyde løsninger, der imødekommer forskellige behov og præferencer.
Vi er kreative og prøver noget nyt i udviklingen af opskrifter og i køkkenet, men vi holder også fast i det gode håndværk og klassiske danske retter lavet med umage og kærlighed.
Vores kunder kan derfor forvente mad fra hele verden lavet i Nordjylland med velkendte og elskede smage, samtidig med at de får nye smagsoplevelser. Vores mad er lavet fra bunden, og vi har eget bageri, der sørger for friskt bagværk til vores kunder hver dag.
Rygraden i CaterCorp er menneskene bag – dem, der udvikler og laver maden, og dem, der leverer den. Vi har alle et fælles mål om at levere god og ærlig mad til vores kunder hver dag. Vi har flere mennesker i køkkenet, end vi har maskiner, der klarer arbejdet for os. Og det kan smages.
Vi har faglærte og passionerede kokke og køkkenpersonale med flere års erfaring fra restaurations- og kantinebranchen, som dagligt følger udviklingen og trenden indenfor moderne gastronomi, og som samtidig holder fast i de stolte traditioner og det gode håndværk. Vores korps af dygtige chauffører kommer med forskellige livserfaringer fra erhvervslivet og diverse virksomheder og organisationer, men de har alle det til fælles, at de vægter god service og levering til tiden.
Vi prioriterer altid at handle vores kød direkte fra slagteren, grøntsagerne direkte fra grønthandleren og fisk direkte fra fiskehandleren. Det gør, at vi får de råvarer, som er i sæson, som er friske, og som så vidt muligt er danske, økologiske og bæredygtigt produceret.
Vi udnytter samtidig alt på råvaren, så næsten intet går til spilde; skrællen fra gulerødderne skylles og dehydreres, afpudsningen fra kødet koges til bouillon, daggammelt brød ristes til croutoner, og kageenderne spises af kokkene. Vi har samtidig et styringssystem, hvor vi sammen med kunderne løbende justerer mængden af mad, som skal leveres, for at nedbringe madspild. Derudover sorterer vi vores affaldsemballage til genbrug og organiske restprodukter til udnyttelse af biobrændstof.
Vi tænker i grønne løsninger, hvor det er muligt – blandt andet er vi i gang med at udskifte vores biler til el, og vi har gjort klar til solceller på taget af vores domicil.
Er I blevet nysgerrige på, hvilke gastronomiske løsninger vi kan tilbyde jer? Kontakt os og lad os tage en snak. Vi stiller gerne op til et møde, hvor vi kan fortælle mere om mulighederne.
Er I blevet nysgerrige på, hvilke gastronomiske løsninger vi kan tilbyde jer? Kontakt os og lad os tage en snak. Vi tilbyder gerne en uforpligtende prøveperiode og stiller gerne op til et møde, hvor vi kan fortælle mere om mulighederne.
Varm ret
Krydret kalveculotte med ristede pommes rissollées og whiskysauce.
Grøn salat
Grønne salater med agurk, quinoa, forårsløg og feldsalat.
Fyldig salat
Honningbagte gulerødder med rød spidskål, marinerede tyttebær og friske urter.
Dagens Valgfri (Fisk)
Bagt laks med krydderurtesalat, citron og purløgsdressing.
Klassisk pålæg
Lun leverpostej med svampe og ristet bacon.
Kreativt pålæg
Paprikakalkun med piment d’Espelette creme og grillede peberfrugter.
Hjemmebagt rugbrød
Hjemmebagt surdejsbrød
Dansk smør
Varm ret
Dansk bøf med bløde løg, skysauce og nye kartofler.
Grøn salat
Spæde salater med marinerede majs, birkes, skalotteløg og krydderurter.
Fyldig salat
Salat med nye selleri, persillerødder, sorte bønner, vinaigrette og karse. Hjemmelavet dressing.
Dagens Valgfri (Ost)
Engelsk cheddar, fransk brie og dansk Vesterhavsost med tilbehør og kiks.
Klassisk pålæg
Kogt og røget hamburgerryg med italiensk salat og brøndkarse.
Kreativt pålæg
Røget oksespegepølse med grove pickles, persille og peberrod.
Hjemmebagt rugbrød
Hjemmebagt surdejsbrød
Dansk smør
Varm ret
Kyllingebryst i mild sennepssauce med krydrede ris og frisk peberfrugt.
Grøn salat
Revet squash med mizunasalat, purløg og citronbagt porre.
Fyldig salat
Fuldkornspasta i marinade med bagte cherrytomater, basilikum, ristede kerner og parmesan. Hjemmelavet dressing.
Dagens Valgfri (Dagens delikatesse)
Confiteret bryst af gris med rosmarin, rødbede og mørk malt.
Klassisk pålæg
Hjemmelavet rullepølse med persille, sky og løg.
Kreativt pålæg
Kyllingepålæg ”Provence” med urtecreme, middelhavsurter og cornichons.
Hjemmebagt rugbrød
Hjemmebagt surdejsbrød
Dansk smør
Varm ret
Italiensk inspireret kotelet i fad med fuldkornspasta, olivenolie og friske middelhavsurter.
Grøn salat
Ærtesalat med salatløg, ærtespirer, creme og grøn spinat.
Fyldig salat
Grov salat med blackeyed peas, tomater, mozzarella, balsamico, rødløg og basilikum. Hjemmelavet dressing.
Dagens Valgfri (Dagens kage)
Mørk chokoladekage med ganache og mørke bær.
Klassisk pålæg
Hjemmelavet roastbeef med egen remoulade, ristede løg og høvlet peberrod.
Kreativt pålæg
Italiensk mortadella med creme og grofthakkede nødder.
Hjemmebagt rugbrød
Hjemmebagt surdejsbrød
Dansk smør
Varm ret
Mexicanske tacos med krydret oksekød, guacamole og creme fraiche.
Grøn salat
Hjertesalat med majs, peberfrugt og radisespirer. Hjemmelavet dressing.
Fyldig salat
Spidskål med æble, hakket purløg og sød sennepsmarinade.
Dagens Valgfri (Den lille lune)
Fiskefilet med hjemmelavet remoulade og frisk citron.
Klassisk pålæg
Æg med rejer, dild og hjemmepisket mayo.
Kreativt pålæg
Kogt og røget skinke med vores egen sommersalat.
Hjemmebagt rugbrød
Hjemmebagt surdejsbrød
Dansk smør
Priserne er baseret på levering mandag-fredag
Indhold: Varm ret med tilbehør, 2 slags pålæg, let salat, fyldig salat, Dagens Valgfri*, hjemmebagt rugbrød, hjemmebagt surdejsbrød, smør og dressing
*= Vælg mellem: Fiskefad, Dagens Delikatesse, Den Lille Lune, 3 slags oste, Kage. Der kan varieres vilkårligt gennem ugen efter nærmere aftale.