CaterCorp
– Frokostordninger, Kantiner og Catering

Vision / Om os

CaterCorp er et nordjysk univers af gastronomiske løsninger, som årligt bespiser op mod 400.000 personer.

Vi har på få år udviklet os til at være et af Nordjyllands største og dygtigste cateringfirmaer, med rigtig mange tilfredse og stabile samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på en god dialog og fleksibilitet i forhold til individuelle behov, så vi sammen skaber det bedste resultat for alle parter.

Vi leverer dagligt frokost til over 45 arbejdspladser, både private og offentlige, i store dele af Nordjylland.

Frokosten bliver skabt fra et moderne køkken, med passionerede kokke, som alle har stor interesse for den gastronomiske udvikling og –branche.Kokke, som besidder en stor kærlighed til råvaren og arbejdet mod et færdigt resultat.

Vi skaber som udgangspunkt alt maden fra bunden. Med stolte traditioner om det hjemmelavede, det varierende, de bedste råvarer og fokus på den danske sæson. Vi sammensætter altid et sundt, varierende og hjemmelavet måltid, der er nærende, æstetisk og berigende på gastronomisk oplevelse.

I kan forvente ærlig mad skabt af ærlige mennesker, med den rette holdning og tilgang til skabelsen af det perfekte måltid. Vi fokuserer på råvarens herkomst, kvaliteten og de æstetiske muligheder i hvert produkt. Vi skaber velsmag og oplevelse ud fra et godt håndværk og de bedste råvarer.

I kan forvente et sundt måltid, skabt ud fra råvarer der gavner, beriger og sundhedsfremmer jeres hverdag på krop og sind. Friske råvarer i alle palettens farver, hvor vitaminer og mineraler bliver bibeholdt gennem skånsom tilberedning og udvikling.

I kan forvente et varieret måltid, som ændrer sig over sæsonerne, og byder på de bedste råvarer, uanset om det er efterår, vinter, forår eller sommer. Et varieret måltid der byder på alt lige fra det klassiske køkken over det moderne og nytænkende, til de udenlandske inspirationer fra hele verden.

Vi er en virksomhed med stor fokus på bæredygtighed, kontrolleret styring af madspild og ressourcerig affaldssortering.

Gennem daglig dialog med leverandører og producenter, opnår vi en bæredygtig tilgang, til den menu vi skriver og udvikler, hvor lokale råvarer står øverst på ønskelisten. Vi sortere vores affaldsemballage til genbrug, og organiske restprodukter til udnyttelse af biobrændstof.

Vi justerer mængden af mad vi levere, gennem et styringssystem, hvor vi tilpasser hver leverance individuelt, så der hverken er madspild eller madnød.